Tillægsord bøjes på to måder: efter navneordet (køn, tal og bestemthed) og i tre grader. Her står reglerne med eksempler, undtagelser og henvisninger til Retskrivningsordbogen – tjekket mod Dansk Sprognævn.
Øv det på papir: bøjning og gradbøjning af tillægsord – 4. klasse
5 ark med facit fra Tavletid. Gratis PDF, klar til print.
Hvordan bøjes tillægsord i 1., 2. og 3. grad?
1. grad er grundformen (stor), 2. grad sammenligner to ting (større), og 3. grad fortæller, hvem eller hvad der har mest af egenskaben (størst). Graderne dannes med endelserne -ere og -est eller med ordene mere og mest.
| 1. grad | 2. grad | 3. grad | Sådan dannes den |
|---|---|---|---|
| rød | rødere | rødest | -ere, ‑est |
| sød | sødere | sødest | -ere, ‑est |
| flot | flottere | flottest | -ere, ‑est med dobbelt t |
| smuk | smukkere | smukkest | -ere, ‑est med dobbelt k |
| lang | længere | længst | vokalskifte |
| gammel | ældre | ældst | anden ordform |
| god | bedre | bedst | anden ordform |
| populær | mere populær | mest populær | mere, mest |
| bange | mere bange | mest bange | mere, mest |
2. grad ender på ‑e og skifter ikke efter køn og tal: et større hus, en større bil, større huse. 3. grad får ‑e efter den, det, de (den største bil, det største hus), men ikke efter er: bilen er størst. Formerne er fra Den Danske Ordbog.
Hvordan bøjes tillægsord i køn, tal og bestemthed?
Et tillægsord bøjes efter det navneord, det lægger sig til: en rød bil, et rødt hus, røde huse, den røde bil (Dansk Sprognævn). Hovedreglen er: Foran et en-ord står grundformen, foran et et-ord får tillægsordet -t, og i flertal og bestemt form får det -e.
| en-ord | et-ord | flertal | bestemt |
|---|---|---|---|
| en rød | et rødt | røde | den/det røde |
| en stor | et stort | store | den/det store |
| en gammel | et gammelt | gamle | den/det gamle |
| en glad | et glad | glade | den/det glade |
| en blå | et blåt | blå | den/det blå |
| en moderne | et moderne | moderne | den/det moderne |
| en lilla | et lilla | lilla | den/det lilla |
| en ny | et nyt | nye | den/det nye |
| en lille | et lille | små | den/det lille |
Kolonnerne viser formen foran et en-ord (en rød bil), et et-ord (et rødt hus), i flertal (røde huse) og i bestemt form (den røde bil, det røde hus). På listen kalder vi formen med ‑t for t-formen (intetkøn: rødt) og formen med ‑e for e-formen (flertal og bestemt form: røde). Hvert ords former står på listen over tillægsord.
Hvornår bruger man ‑ere/-est, og hvornår mere/mest?
De fleste korte tillægsord gradbøjes med -ere og -est (rød, rødere, rødest); mange længere ord bruger mere og mest (populær, mere populær, mest populær). Sprognævnet viser begge måder, og lex.dk skriver, at mere/mest især bruges ved længere ord og når to egenskaber ved samme ting sammenlignes (mere køn end behagelig).
- -ere/-est bruges ved korte, almindelige ord: sød, sødere, sødest og hård, hårdere, hårdest.
- mere/mest bruges fx ved populær, tilfreds (mere tilfreds, mest tilfreds) og bange (mere bange, mest bange).
- Ord på ‑ende har ingen ‑ere/-est-former i Den Danske Ordbog. Det gælder alle 7 ‑ende-ord på vores liste, fx spændende. De gradbøjes med mere/mest: mere spændende, mest spændende.
- Ord på ‑isk har sjældent ‑ere/-est: 14 af de 15 ord på listen, der slutter på ‑isk, har ingen sådanne former i ordbogen; undtagelsen er frisk (friskere, friskest).
- Nogle ord kan begge dele: Ordbogen anfører populærere, populærest, mens Sprognævnets eksempel er mere populær, mest populær. Er du i tvivl, så slå ordet op i Den Danske Ordbog.
Punkterne om ‑ende og ‑isk er mønstre fra vores egne opslag, ikke officielle regler.
Hvilke tillægsord skifter vokal eller ordform i gradbøjningen?
Nogle tillægsord ændrer vokal, når de får grader: lang – længere – længst. Andre får et helt nyt ord: gammel – ældre – ældst og god – bedre – bedst (kilde: Dansk Sprognævn). Resten af de uregelmæssige står på listen over uregelmæssige tillægsord.
| 1. grad | 2. grad | 3. grad | Hvad sker der? |
|---|---|---|---|
| lang | længere | længst | vokalskifte |
| ung | yngre | yngst | vokalskifte |
| stor | større | størst | vokalskifte |
| gammel | ældre | ældst | anden ordform |
| god | bedre | bedst | anden ordform |
| lille | mindre | mindst | anden ordform |
| få | færre | færrest | anden ordform |
| mange | flere | flest | anden ordform |
Hvilke undtagelser er der i t-formen og e-formen?
Hovedreglen er grundformen + t og + e, men syv grupper af ord afviger. De står her med regel og eksempler; hvert ords form står på listen.
| Ord, der … | t-form | e-form |
|---|---|---|
| ender på -sk | et tysk ægtepar (intet ‑t) | tyske |
| ender på vokal (moderne, lilla, ru) | et moderne hus (ingen endelse) | moderne huse |
| ender på -å, samt ny og fri | et blåt tørklæde, et nyt ur, et frit marked | blå, nye (el. ny), frie (el. fri) |
| ender på -el, ‑en, ‑er | et gammelt hus (normalt ‑t) | gamle, sikre, ædle, modne, magre |
| har kort vokal + enkelt konsonant | et smukt hus, et tykt tæppe | smukke, tykke, tomme, grønne |
| ender på -t (flot, sort, kort) | et flot hus (intet ekstra ‑t) | flotte, sorte, korte |
| er glad eller fremmed | et glad barn, et fremmed sted | glade, fremmede |
- -sk: RO § 26. Valgfrit ‑t ved enstavelsesord, der ikke betegner en nationalitet: frisk el. friskt.
- Vokal: Dansk Sprognævns huskeseddel og RO § 28.
- -å, ny, fri: RO § 28.
- -el, ‑en, ‑er: RO § 25. E’et falder væk, og en dobbelt konsonant bliver enkelt.
- Enkelt konsonant: RO § 10. Efter en kort vokal skrives konsonanten dobbelt foran endelsen.
- -t: observeret i Den Danske Ordbog; dobbelt t i fx flotte, trætte.
- glad, fremmed: Den Danske Ordbog.
Øv det på papir: tillægsord, stedord, forholdsord og bindeord i sætningen – 8. klasse
5 ark med facit fra Tavletid. Gratis PDF, klar til print.
Hvad er forskellen på bøjning og gradbøjning?
Bøjning betyder, at tillægsordet skifter form efter navneordet: rød, rødt, røde. Gradbøjning betyder, at det skifter form for at sammenligne: rød, rødere, rødest. De to ting kan kombineres: I et rødere hus er hus et et-ord, men 2. grad (rødere) får ikke ‑t.
| Bøjning | Gradbøjning | |
|---|---|---|
| afgøres af | navneordet | sammenligningen |
| eksempel | rød – rødt – røde | rød – rødere – rødest |
| endelser og ord | -t, ‑e | -ere, ‑est / mere, mest |
Hvordan skriver man tillægsord, der bruges som biord (hurtigt, godt)?
Bruges et tillægsord til at beskrive, hvordan noget sker, får det tillægsordets intetkønsform – altså -t, hvis ordet har en t-form: Squash er en hurtig sport (tillægsord), men jeg kørte hurtigt ind mod byen (biord). Reglen og eksemplerne er fra Sprognævnets side om adverbielt ‑t (biords-t). Prøv forskellen på øvesiden.
Hvad siger Retskrivningsordbogen om tillægsord?
Retskrivningsordbogen (RO) behandler tillægsordenes særlige former i § 25–28. Her er de fire paragraffer med ordbogens egne eksempler; hele teksten står i RO § 25–28.
| § | Gælder | Hovedregel | Eksempler fra RO |
|---|---|---|---|
| 25 | ord på ‑el, ‑en, ‑er | -e- bortfalder foran en endelse, der begynder med vokal | ædel – ædle – ædlere – ædlest · moden – modne · mager – magre · gammel – gamle · sikker – sikre |
| 26 | ord på ‑sk | de fleste kan ikke få ‑t i intetkøn; valgfrit ved enstavelsesord, der ikke betegner en nationalitet | et tysk ægtepar · et lumsk el. lumskt smil · fersk el. ferskt kød |
| 27 | ord på ‑vis | valgfrit ‑t i intetkøn; næsvis har altid ‑t | et delvis el. delvist nederlag · et næsvist svar |
| 28 | ord på trykstærk vokal | som hovedregel ubøjelige; ord på ‑å samt ny og fri får ‑t | et ru bræt · blåt blod · et nyt ur · et rentefrit lån |
Hvordan øver man bøjning af tillægsord?
Start med øvelsen «Find tillægsordet», og print derefter et ark: hent 5 ark om bøjning og gradbøjning af tillægsord – 4. klasse, med facit, hent 5 ark om at finde og bøje tillægsord – 2. klasse, med facit, eller hent 5 ark om tillægsord, stedord, forholdsord og bindeord i sætningen – 8. klasse, med facit (ark 1 hedder «Tillægsordet – bøjning og grad»).
Sidst tjekket: 15. oktober 2026, mod Dansk Sprognævns side og huskeseddel om adjektiver, Retskrivningsordbogen § 25–28 og Den Danske Ordbog.